Hvorledes skal jeg møde
Og ære dig, min skat?
Du skjønne morgenrøde
Mod al min jammers nat.
Min Jesus, sig hvorledes
Mit arme hjerte skal
Opsmukkes og beredes
Dig til en brudesal?

Dit Sion palmer svinger
Til evig seiers tegn,
Og glædens tone klinger
I naadens blide egn.
Mit hjerte dig til ære
Skal grøonnes som en skov,
Og alt mit liv skal være
Din kjærlighed til lov.

Kom, bange sjæl, at skrive
Dig det i hjertet ind,
Lad denne glæde blive
Indtrykt i sjæl og sind:
At hjælpen er tilstede,
At Jesus selv er her,
Han vil dig trøste, glæde,
Og altid have kjær.

Du tør og ei forskrækkes
For dine synders tal,
Af Jesus do tildækkes
Og dig forlades skal;
Han kommer fuld af naade
Til arme synd’res trøst,
At dæmpe deres vaade,
Som føle deres brøst

Tilsidst han og skal komme
At give hver sin del,
De onde dødsens domme,
De gode himlen hel.
Ak kom, vor sol og glæde,
Kom hent din lille flok
Til himlens brudesæde!
Saa har den glæde nok.