Gud Faders Søn en­baarne
Af evighedens aar,
Den af hans hjerte kaarne
Til sødest Frelser vor,
Han er den morgenstjerne,
Oplyser os saagjerne
Med sit miskundheds ord.

For os et menn’ske vorden
I sidste verdens tid,
Tvert mod naturens orden
Fød af en jomfru blid.
Han djævelen har lænket,
Os himmerige skjænket,
Alt med det evig’ liv.

O Kristus, du os give,
Vi maatte ret forstaa,
I kristen tro forblive,
Og dig nu tjene saa,
Vort hjerte maatte smage
Din sødhed alle dage
Og tørste dig at faa!